Stabilt elektriker-job i elforsyningen

Opslået 22-06-2022

Vil du være med til at gøre el-nettet klar til fremtiden? Som servictekniker i TREFOR er du med til at sikre fremtidens el-net til den grønne omstilling. Det vil sige vedligeholde og udvikle 60/10 kV-nettet i Trekantområdet, så vores 140.000 kunder fortsat oplever en høj leveringssikkerhed.
Ansøg nu

Vil du være med til at gøre el-nettet klar til fremtiden? Som servicetekniker i TREFOR er du med til at sikre fremtidens el-net, det vil sige vedligeholde og udvikle 60/10 kV nettet i Trekantområdet, så vores 140.000 kunder fortsat oplever en høj leveringssikkerhed.

Et job, der giver mening
Du har kun Trekantområdet som arbejdsområde - og basen er i Kolding, hvor du møder en masse udekørende kolleger.

Du er sikret arbejde i lang tid fremover, da vi konstant udfordres af et stigende elforbrug og produktion fra vedvarende energi. 

Hvis du vil være en del af en flok, som er stolte af, at der stort set altid er strøm i nettet, så kom og bliv en del af et hold på 6 dygtige medarbejdere.

Vi varetager alle opgaver indenfor elforsyningsarbejde i TREFOR El-net’s forsyningsområde.

Du vil få 60/10 kV som dit arbejdsområde:
•    Renovering af elforsyningsanlæg, herunder ombygning og udskiftning af 60 kV transformer, 60 og 10 kV slukkespoler, 60 kV-bryderanlæg
•    Elforsyningsprojekter, etablering af nye 60/10 kV-stationer samt ombygning
•    Eftersyn på 60 kV-bryder og -adskiller samt 10 kV-bryder

Du får en grundig oplæring og herefter arbejder du som udgangspunkt selvstændigt, og du har selvfølgelig bil, værktøj, mobiltelefon m.m. til rådighed.

Vi gi´r en go pension, jobsikkerhed og fleksibilitet i forhold til ferier og fridage - og fantastiske kolleger. Bor du i Trekantområdet kan du få fiberbredbånd. Betalt.

Al over- og weekendarbejde er planlagt og begrænser sig til et minimum.

"Hos os får du et sikkert og spændende arbejde med at sørge for, at der er strøm i alle stikkontakter. Derudover tilbyder vi dig faste arbejdstider og opgaver, der altid er i lokalområdet, så du har masser af mulighed for at have en god balance mellem job og fritid", siger afdelingsleder Heine Schaadt.

Har du stærk strøm i årerne?
Det er en fordel, at du har erfaring med arbejde på 60/10kV-nettet, så du hurtigt vil være i gang med arbejdet.

Du kan f.eks. være forsyningsoperatør eller uddannet elektriker.

Men synes du, at jobbet lyder fedt og ikke har den erfaring, så sikrer vi, at du får den nødvendige oplæring.

Du er også ret tryg ved brugen af IT, som blandt andet anvendes til tidsregistrering og varebestilling.

Er dit hovedsprog tysk eller engelsk, så er der også plads til det.

Sæt et grønt fodspor sammen med os
I TREFOR sørger vi for alt det, du let tager for givet: El, Vand, Varme og Fibernet.

Vi venter på dig
Klikke på ansøgningskanppen for et ultrakort ansøgningsskema - vi kan nøjes med et kort CV.

Har du spørgsmål til jobbet eller TREFOR som arbejdsplads, så ring endelig til afdelingsleder Heine Schaadt på mob.: 30 17 19 62.

Ansøg så hurtigt som muligt, da vi løbende inviterer til samtale.

Kontakt
  • Heine Schaadt
  • Afdelingsleder
  • +45 30 17 19 62
Ansøgningsfrist
  • Hurtigst muligt
Hvor
  • TREFOR Infrastruktur, Kolding