Driftsvagt

Opslået 20-02-2023

Vil du være med til at sikre stabil levering af el, vand, varme og fiber i en innovativ og vækstorienteret energivirksomhed? Som driftsvagt hos TREFOR kan du se frem til spændende udfordringer, muligheden for faglig og personlig udvikling og et tæt samarbejde med dygtige kollegaer.
Ansøg nu

Som Driftvagt styrer og overvåger du TREFORs leverancer til kunderne i hele dækningsområdet.

Drift og overvågning af el, vand, varme og fiber

Du overvåger og agerer primært på begivenheder på vores el-, vand-, varme og fiber anlæg, hvor du blandt opretholder og sikre forsyningen i tilfælde af driftsforstyrrelser.

Du har en række drift- og overvågningsopgaver indenfor eldistributionsanlæg i Jylland og på Bornholm,  produktions- og distributionsanlæg på varme- og vandforsyning, samt overvågning på fiberanlæg, lade standere, belysningsanlæg m.fl.

Du vil få en stor grad af kundekontakt og du vil uden for den normale åbningstid være TREFORs ansigtet udadtil.

Arbejdet foregår i vores døgnbemandet kontrolrum, der er et klasse 2 anlæg af regional betydning  og i tæt dialog og samarbejde med en stab af teknikere, der løser opgaverne på anlæg og ved vores kunder.

Du bliver koblingsleder af 60 kV, 10 kV og 0,4 kV elforsyningsnettet, samt driftsoperatør på Vand og Varmeforsyningens produktionsanlæg.

Projektarbejde

Vi udvikler hele tiden vores overvågning og implementerer nye tekniske løsninger, derfor giver stillingen dig mulighed for at deltage i projektarbejde, som et supplement til driftsovervågningsopgaven.
Som projektdeltager, eller projektleder, kunne din rolle være at sikre fremdrift i projektet, udarbejde beslutningsoplæg, håndtere interessenter, udarbejde analyser og scenarier og sikre implementeringen.

Forretningsorienteret driftsvagt

Din uddannelse er el ingeniør, elinstallatør, maskinmester med baggrund som f.eks. elektriker eller industrielektriker, og hertil gerne flere års erfaring med drift af tekniske anlæg og kendskab til kontrolrumsarbejde.

Du indgår i skiftehold med ni personer og bor i en afstand af maksimal tre kvarters kørsel fra Kolding. Vores kunder giver du en god og professionel betjening, og du bevarer overblikket og træffer gode beslutninger i pressede situationer.

Din arbejdsform er kendetegnet ved at være struktureret, og du følger naturligvis de aftalte procedurer og standarder. Personligt er du ansvarsbevidst og loyal og du trives med en rolle, hvor du ofte arbejder selvstændigt, men opnår dine resultater i et team.

Sæt et grønt fodspor sammen med os
I TREFOR sørger vi for alt det, du let tager for givet: El, Vand, Varme og Fibernet. Vi tager det som et kompliment at være klassens nørder – for det kræver kloge og digitale hoveder at styre komplekse, grønne investeringer sikkert i havn.

Det tilbyder vi 
Det er ikke kun spændende arbejdsopgaver, der venter dig i TREFOR – du får også en masse personalegoder, der gør både dit arbejdsliv og privatliv lidt sjovere. Se her, hvilke goder du kan nyde godt af som medarbejder. 

Vi venter på dig
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Har du spørgsmål til jobbet eller TREFOR/EWII som arbejdsplads, kan du kontakte afdelingschef Carsten Rosenberg Pedersen på mobil 2810 7279. Stillingen kan søges så længe den er online, men søg så hurtigt som muligt, da vi løbende har samtaler.

Kontakt
  • Carsten Pedersen
  • Afdelingschef
  • +45 28 10 72 79
Ansøgningsfrist
  • 26-03-2023
Hvor
  • TREFOR Driftsovervågning