Dataspecialist til digitaliseringsprojekter

Opslået 21-06-2024

Vi mangler dig som kan være digital brobygger mellem forretning og digitale løsninger
Ansøg nu

Vi mangler dig som kan være digital brobygger mellem forretning og digitale løsninger
Vil du være med til at fremtidssikre infrastrukturen i Trekantområdet i en virksomhed som hele tiden arbejder på at blive grønnere, og hvor arbejdsglæde og gode kollegaer går hånd i hånd med høj faglighed og ekspertise?

Har du en god forståelse inden for Data Hub Management (DHM) og Data Hub Service (DHS) systemer, dataanvendelse, processer og systemer, og sætter du en ære i at yde god service til dine kolleger, så har du muligheden i denne nyoprettede stilling som dataspecialist?

Kom med på TREFORs digitaliseringsrejse
Drømmer du om at blive en af en del af en koncern, som prioriterer digitalisering, data, samt dataanvendelse højt og motiveres du ved at arbejde på tværs af systemer? TREFOR gennemfører lige nu flere store interne digitaliseringsprojekter, hvor der er fokus på optimering af både processer, arbejdsgange og IT-løsninger.

Du vil indgå i afdelingen Målerdata, som har ansvaret for datavalidering og klargøring af data til afregning af el, vand og varme. De har høje krav til datakvalitet, så der kan tages afsæt i afregningssikkert datagrundlag, ligesom deres kommende system skal være med til at understøtte disse kvalitetskrav.

Dit arbejde består blandt i at medvirke til at fremtidig datavalidering og kvalitetssikring implementeres i det kommende DHM, som bliver deres fremtidige stamdatasystem. En anden vigtig opgave, er i det nye DHS, som er udveksling af data med datahub, hvor du også skal understøtte og kvalitetssikre en hensigtsmæssig implementering af den kommende platform.

Der er travlt i afdelingen, og du bliver en del af et engageret team, hvor der løbende vil komme nye kollegaer til, så I kan løfte de spændende udfordringer der ligger forude.

Dine hovedopgaver:

• Du vil deltage som forretningsspecialist i digitaliseringsprojekter, hvor du skal påtage dig en aktiv rolle ift. afdækning af forretningens behov, kortlægning af processer, mv.

• Du skal deltage i workshops med integrationsspecialister og IT-arkitekter.

• Du skal deltage aktivt i test.

• Du kan sætte dig ind i forretningernes behov, og omsætte dem til IT-tekniske løsninger.

Succeskriterier i jobbet

• Du tilegner dig hurtigt viden ift. leverancedokumentet og kravspecifikation, hvilket danner grundlag for hele projektet

• Du formår hurtigt at afdække dine vigtigste stakeholders i projektet

• Du formår at skabe det nødvendige overblik og tager overbevisende ejerskab for dine opgaver

• Du mestrer vidensdeling og er i stand til kort og præcist at kommunikere fremdrift/eksekvering

Hvem er du?
Du er god til at sætte dig ind i tekniske informationer, som du efterfølgende kan formidle til andre.Du har erfaring med DHM/DHS-systemer, dataanvendelse, dataflow, processer og systemer.

Du evner at se et systems rolle i større arbejdsprocesser og forstår dets indvirkning på organisationen som helhed. Du skal have erfaring med at sætte dig ind kravsmateriale/løsningbeskrivelser.

Du er god til at sætte dig i brugerens sted og forstå deres behov og udfordringer i forhold til systemet. Men også til at forstå organisationens struktur, kultur og danne dig et overblik over hvilken impact systemet får på sigt.

Desuden kan du:

• Udnytte dine veludviklede evner til at vejlede og samarbejde med andre omkring systemets brug og vedligeholdelse.

• Kommunikere klart og effektivt omkring systemets funktioner, ændringer og opdateringer.

• Lede dig selv og fremtidige brugere i forbindelse med systemets drift og udvikling.

• Reflektere over egen praksis og systemets anvendelse for løbende udvikling/forbedring.

• Forstå og anvende relevant lovgivning.

Du tilbydes
Du bliver ansat i afdelingen Målerdata, hvor du får kompetente og dygtige kolleger, så der er mulighed for masser af sparring. Du får rig mulighed for at bidrage til udviklingen af afdelingen og i TREFOR er der gode muligheder for at videreudvikle dig selv og din egen karriere.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor ambitions- og innovationsniveauet er højt, og arbejdsglæden endnu højere. Man tør stille krav til sig selv og hinanden, og du får i høj grad mulighed for at gøre en forskel. Frokosten nydes ofte sammen i kantinen, og der er gode muligheder for at deltage i både faglige og sociale arrangementer.

Din personlige og faglige udvikling prioriteres højt, og vil gerne hjælpe dig med at skabe den karriere, du drømmer om. Det er ikke kun spændende arbejdsopgaver, der venter dig i TREFOR – du får også en masse personalegoder, der gør både dit arbejdsliv og privatliv lidt sjovere.

Du kan desuden se frem til en leder, der er lydhør og vægter medarbejdernes trivsel højt. Stillingen er på fuld tid på hovedkontoret i Kolding og vil referere til afdelingslederen for Målerdata.

Sæt et grønt fodspor sammen med EWII
EWII Koncernen er Trekantområdets lokale energiselskab, med hovedkontor i Kolding, som består af kommercielle selskaber under EWII A/S og forsyningsselskaber under TREFOR Infrastruktur A/S.

TREFOR sørger for alt det, du let tager for givet: El, Vand, Varme. For os er det et kompliment at være klassens nørder – for det kræver kloge og digitale hoveder at styre komplekse, grønne investeringer sikkert i havn.

I EWII er hverdagen vidt forskellig for deres 700 medarbejdere. Men fælles for alle er, at fagligheden når helt ud i fingerspidserne – og den skal male fremtiden grøn.

Ansøgning til stillingen som dataspecialist
Expuri assisterer TREFOR med denne ansættelse. Du kan søge stillingen via dette link: Dataspecialist til digitaliseringsprojekter - Expuri.

Kontakt venligst nedenstående hvis du har spørgsmål og send din motiverede ansøgning og CV til:

Martin Ingwersen​​​

mi@expuri.com

+ 45 31 47 45 34

 

Klavs Jarl Jørgensen​​

​​​kjj@expuri.com

​​​+ 45 30 24 95 75​​​

Kontakt
Ansøgningsfrist
  • Hurtigst muligt
Hvor
  • TREFOR Infrastruktur