Applikationsejer til digital transformation hos TREFOR
Opslået 11-03-2025
Opslået 11-03-2025
Vil du være med til at understøtte digitaliseringen i Trekantsområdets multiforsyning med din stærke IT-faglige baggrund? Brænder du for at udvikle og optimere IT-systemer, der gør en reel forskel? Så er det måske dig, vi leder efter.
Som applikationsejer vil du spille en central rolle i at sikre en velfungerende IT-understøttelse af vores projektmiljø. Du vil arbejde tæt sammen med afdelingschefen og ledergruppen i Projekt for at effektivisere arbejdsgange, styrke beslutningsprocesser og drive forandring i hele organisationen.
Dine ansvarsområder:
I første omgang vil dit fokus være på overtagelsen af ejerskabet for vores PPM-system samt en styrket implementering af dette i TREFOR og de relevante støttefunktioner og kommercielle selskaber i EWII. Derudover vil du være med til at strukturere og følge op på de pilotforsøg, vi gennemfører med AI og ChatGPT i vores tekniske miljøer.
Stillingen er nyoprettet, på fuld tid og placeret på vores hovedkontor i Kolding.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en solid IT-faglig baggrund og erfaring med at udvikle virksomheder gennem digitalisering. Du har måske en kandidatgrad i IT-ledelse eller en lignende relevant uddannelse.
Derudover forventer vi, at du:
Det tilbyder vi
Det er ikke kun spændende arbejdsopgaver, der venter dig i TREFOR – du får også en masse personalegoder, der gør både dit arbejdsliv og privatliv lidt sjovere. Se her, hvilke goder du kan nyde godt af som medarbejder.
Sæt et grønt fodspor sammen med os
Hør hvordan hverdagen er hos os
Skal jobbet være dit?
Vi glæder os til at modtage dit CV og en kort motiverende tekst, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Hos os er diversitet og forskellighed en styrke, og derfor er alle ansøgninger velkomne uanset køn, alder, etnicitet, civilstand og lignende.
Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef, Aksel Sørensen. Du kan læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på trefor.dk. Er du mere nysgerrig, kan du også følge med ovre på LinkedIn.
Stillingen besættes hurtigst muligt, og du kan søge den, så længe den er online på trefor.dk.