Vil du lede projekter, der holder samfundet kørende? Bliv projektleder i El-forsyning
Opslået 08-10-2025
Opslået 08-10-2025
Har du mod på at føre projekter sikkert i mål – og vil du være med til at sikre og udvikle elforsyningen i Trekantområdet? Så er det dig, vi leder efter.
Få en nøglerolle i den grønne infrastruktur
Som vores nye projektleder bliver du en del af El-forsyning – en afdeling med mere end 40 dygtige kolleger, hvor samarbejde og faglighed går hånd i hånd. Du får ansvar for udbygning og vedligeholdelse af elforsyningsnettet i Trekantområdet – og for at omsætte projekterne fra plan til virkelighed.
Du får din egen portefølje af projekter og står for koordinering af ca. 10 udekørende teknikere. Du sikrer, at opgaverne bliver løst til tiden og i en kvalitet, der holder i længden. Du er ofte med "i marken", hvor du afklarer udfordringer og sikrer fremdrift. I hverdagen får du tæt sparring med dine projektlederkolleger, støtte fra en teknisk koordinator og hjælp til økonomi og administration fra vores projektassistent – så du kan holde fokus på overblik og ledelse.
"Du får ansvar for dine egne projekter – men bliver samtidig en del af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og deler viden."
– Daniel Thomsen, teamleder
Dit eget team og tætte samarbejder
TREFOR Infrastruktur er servicepartner for TREFOR El-net og står for drift, vedligehold og nyanlæg. I El-forsyning arbejder vi i mindre teams, hvor hver projektleder har sit eget teknikerhold og ansvar for daglig planlægning og ledelse.
Udover planlagte projekter kan der forekomme akutte opgaver – vi gør en ære ud af at sikre, at der altid er strøm i kontakten. Derfor kan der lejlighedsvis være opgaver uden for normal arbejdstid, som håndteres i samarbejde med vores døgnbemandede driftsovervågning og teknikere på vagt. Hør hvordan hverdagen er hos os
Din baggrund
Du har formentlig en baggrund som elinstallatør, stærkstrømstekniker eller lignende – måske arbejder du i dag som overmontør. Det vigtigste er, at du har erfaring med at planlægge og koordinere arbejdet for udekørende teknikere.
Du taler og skriver flydende dansk og kan kommunikere på engelsk. Du har kørekort og egen bil til rådighed, da du skal kunne komme rundt til dine projekter. Har du den lovpligtige koordinatoruddannelse, er det et plus – ellers sørger vi for, at du får den.
Det tilbyder vi
Det er ikke kun spændende arbejdsopgaver, der venter dig i TREFOR – du får også en masse personalegoder, der gør både dit arbejdsliv og privatliv. Se her, hvilke gode du kan nyde godt af som medarbejder hos os.
Sæt et grønt fodspor sammen med os
I EWII koncernen er hverdagen vidt forskellig for vores omkring 750 medarbejdere. Men fælles for alle er, at faglighed når helt ud i fingerspidserne – og den skal male fremtiden grøn. Hos os fletter nysgerrighed fingre med fællesskab. For store udfordringer løser vi kun sammen. Vi løfter hver en sten for at finde løsninger på de spørgsmål, der endnu ikke er svar på.
I TREFOR sørger vi for alt det, du let tager for givet: El, Vand og Varme. Vi tager det som et kompliment at være klassens nørder – for det kræver kloge og digitale hoveder at styre komplekse, grønne investeringer sikkert i havn.
Skal jobbet være dit?
Vi glæder os til at modtage dit CV og en kort motiverende tekst, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Hos os er diversitet og forskellighed en styrke, og derfor er alle ansøgninger velkomne uanset køn, alder, etnicitet, civilstand og lignende.
Stillingen besættes hurtigst muligt, og du kan søge den, så længe den er online på trefor.dk.
Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Teamleder, Daniel Thomsen på mobil: 30 17 19 11. Du kan læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på trefor.dk. Er du mere nysgerrig, kan du også følge med ovre på LinkedIn.