Gå til indhold

Datakonsulent til Rønne

Opslået 10-07-2025

Vi søger en datakonsulent til håndtering af målerdata, analyser samt at kvalitetssikre datagrundlaget til afregning.
Ansøg nu

Vil du være med til at fremtidssikre den grønne infrastruktur? Kan du se dig selv i en virksomhed, hvor arbejdsglæde, gode kollegaer går hånd i hånd med høj faglighed? Har du erfaring i at arbejde med store datamængder? Hvis din måde at arbejde på er systematisk, og er det dig der spotter, når noget afviger eller ikke ser ud som det ”plejer”, så er du måske vores kommende kollega.

Kan du skabe det nødvendige overblik over stam- og målerdata?
Vores datahjemtagning fra vores ca. 30.000 elmålere er blandt branchens bedste, og det værner vi om. En af vores kolleger har valgt at gå på pension, og vi har derfor brug for endnu en kollega i vores team. Vi er et lille team på 4½ kolleger, der arbejder tæt og godt sammen.

Vi har ansvaret for datavalidering og klargøring af data til afregning af el. Ud over vores nærmeste kolleger er der også mulighed for at søge sparring med vores specialistkolleger i Kolding

Sammen med os skal du sikre overholdelse af vores høje krav til datakvalitet, så der kan tages afsæt i et afregningssikkert datagrundlag.

Opgaverne i afdelingen stiller store krav til dine færdigheder og motivation for at arbejde med data, din systematik, og evne til bearbejdning af store datamængder. Sideløbende med den daglig drift, køres flere store IT-projekter, som du, med de rette kompetencer, også kan få mulighed for at blive en del af.

Som datakonsulent skal du løse følgende opgaver (med god sidemandsoplæring):
•    Besvare telefon, mails og web-forms
•    Databehandling og Excel på udvidet niveau 
•    Beregningsstrukturer, konsistenskontroller og verifikation
•    Forbedringer af processer og systemer
•    Samarbejde og dialog med interne og eksterne interessenter
•    Superbruger på egne områder og løbende dokumentation af opgaver og arbejdsgange
•    Deltage i tværgående projekter og øvrige ad hoc-opgaver

I dagligdagen vil du have et tæt samspil med dine kollegaer i Kolding. 

Succeskriterier i jobbet
For at lykkes i stillingen er det afgørende, at du er struktureret, omhyggelig og undersøgende i din tilgang til opgaverne. Du formår at skabe overblik, forstår at tage ejerskab for dine opgaver og er kvalitetsbevidst i din opgaveløsning. Du motiveres af at finde årsager til uregelmæssigheder og/eller afvigelser, og har kompetencer indenfor datavalidering. Du trives med både rutineprægede opgaver, så vel som ad hoc-opgaver, kan lide at tale i telefon, og vi forventer at du er opsøgende, samarbejdsorienteret og fyldt med ”gå-på-mod”.

Det tilbyder vi
Det er ikke kun spændende arbejdsopgaver, der venter dig i TREFOR – du får også en masse gode kolleger. Du kan desuden se frem til en leder, der er lydhør og vægter medarbejdernes trivsel højt.

Hvem er du?
Det er afgørende, at du har den rigtige indstilling og trives i en travl og omskiftelig hverdag, hvor flere grundlæggende ting løbende er under forandring.

  • Du benytter naturligt forskellige systemer til bearbejdning af data. Har du erfaring med f.eks. SQL, måske er du lidt af en ”digital ninja”, eller kan lide blot at ”nørde” lidt med data – så er det bestemt et plus, men ikke et krav. 
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med/kompetencer indenfor afregningssystemer, datavalidering, dataanalyse og måske fra forsyningsbranchen, men anden relevant erfaring kan også være indgangen til dette job.
  • Du er en udpræget teamplayer, trives med ”frihed under ansvar”, og bidrager positivt til fællesskabet.
  • Du har flair for IT og tilegner dig nemt nye systemer. Du har en positiv og løsningsorienteret tilgang til opgaverne.

Bliv en del af et innovativt fællesskab, hvor vi sætter din udvikling højt
Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor fagligheden, udviklingsmulighederne, ambitions- og innovationsniveauet er højt, og arbejdsglæden endnu højere. Vi tør stille krav til os selv og hinanden, og du får i høj grad mulighed for at gøre en forskel.

Vi nyder ofte frokosten sammen i kantinen, og deltager gerne i de faglige og sociale arrangementer. Din personlige og faglige udvikling prioriteres højt, og vil gerne hjælpe dig med at skabe den karriere, du drømmer om.

Stillingen er på fuld tid på vores hovedkontor i Rønne.

Skal jobbet være dit?
Vi glæder os til at modtage dit cv og ansøgning, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Hos os er diversitet og forskellighed en styrke, og derfor er alle ansøgninger velkomne uanset køn, alder, etnicitet, civilstand og lignende.

Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Niels Riis på nirl@trefor.dk – vær opmærksom på at svartiden vil være lidt længere her i ferieperioden.

Du kan læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på trefor.dk. Er du nysgerrig, kan du også følge med på LinkedIn.

Overvejer du at flytte til øen, har Bornholm en glimrende Tilflytterservice, som du kan læse mere om her.
De hjælper gerne med alle mulige spørgsmål og praktiske problemer.

Stillingen besættes hurtigst muligt, og kan søges så længe den er online på trefor.dk.

Kontakt
  • Niels Riis Lindholm
  • Senior afdelingsleder
Ansøgningsfrist
  • Hurtigst muligt
Hvor
  • TREFOR Infrastruktur, Rønne