Det får du i TREFOR

Det er ikke kun spændende arbejdsopgaver, der venter dig i TREFOR – du får også en masse personalegoder, der gør både dit arbejdsliv og privatliv lidt sjovere. Se her, hvilke goder du kan nyde godt af som medarbejder.
  • Spændende karriereveje

  • Fleksibilitet og frihed

  • Sundhed og sikkerhed

I TREFOR vil vi gerne være med til at sikre, at du har gode rammer på din arbejdsplads, der både udfordrer og udvikler dig. Og at du samtidigt oplever et positivt og sundt arbejdsmiljø, du trives godt i. 

Her kan du læse mere om de mange personalegoder, du har til rådighed, når du arbejder i TREFOR. 

Skab dig den karriere, du ønsker

Du skal bare sige til, så hjælper vi dig i den karriereretning, du drømmer om. Udover en leder, der støtter din udvikling, tilbyder vi:

  • Kurser og uddannelser, der passer til din profil.
  • Udvikling af vores ledere, så de kan udvikle dig og sikre din trivsel.
  • Graduate Programme, et målrettet udviklingsforløb for relativt nyuddannede medarbejdere.
  • Netværk for studentermedhjælpere, hvor vores studentermedhjælpere bliver endnu dygtigere.

Jeg er ret stolt over at være en del af TREFOR. For som maskinmester er man her med til at sikre infrastrukturen nu og i fremtiden - med den grønne omstilling i fokus.

Niels Høgh Hansen

Maskinmester TREFOR Infrastruktur, Vand

Hos os får du frihed og fleksibilitet

I TREFOR sørger vi for, at der en god balance mellem arbejde og fritid, og derfor får du:

  • Fleksibel arbejdstid, hvor vi både sikrer, at kunderne får den bedste service til tiden, og hvor du også har frihed til at tilrettelægge dit arbejde selv.
  • Udstyr til hjemmekontoret, så du har gode rammer for at kunne arbejde hjemmefra.
  • Lidt mere til feriekontoen, samt flere fridage og en god pension.

Se, hvordan Mick oplever friheden og fleksibiliteten i TREFOR

Vi er sunde sammen – mentalt og fysisk

I TREFOR går vi op i, at du har det godt både mentalt og fysisk. Derfor har du adgang til vores mange sunde tilbud:

  • En god sundhedsforsikring, hvor du kan få hjælp ved en fysioterapeut, kiropraktor, psykolog og meget mere.
  • Sund kantine, der serverer smagfuld og energifyldt mad.
  • Sjove og sunde aktiviteter, så som padel tennis, fodbold, yoga og træning i gården med kollegerne.
  • Velvære og motion, med motionsrum, kontorcykler og vores egen fysioterapeut i huset.
  • Telefonrådgivning via Health Care og en årlig influenzavaccine.

Det er svært at finde på dårlige undskyldninger for ikke at bevæge sig, når nu vi har mulighed for at gøre det på arbejdet – og det har vi netop i TREFOR.

Jacob Elhøj Nielsen

Projektleder

Video

Hos os er pauserne sunde - både mentalt, fysisk og socialt