Kundeansvarlig for større netkunder
Opslået 20-08-2026
Opslået 20-08-2026
Vil du være med til at sikre, at TREFOR El-net, TREFOR El-net Øst og vores største kunder sammen kan skabe grundlaget for fremtidens elektrificering?
Elektrificeringen af samfundet går stærkt. Store virksomheder udvider deres elforbrug, nye produktionsanlæg ønsker nettilslutning, og behovet for netkapacitet vokser markant i både TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst.
Fremtidens elnet kan ikke planlægges alene ud fra historiske data. Det kræver tæt dialog med de virksomheder og producenter, der driver elektrificeringen.
Store forbrugs- og produktionskunder påvirker i stigende grad behovet for netudbygning, og derfor er tidlig indsigt i deres planer afgørende for, at TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst kan prioritere de rette investeringer.
Samtidig er dialogen om nye tilslutninger og kapacitetsudvidelser blevet mere kompleks. Tilgængelig netkapacitet afhænger ikke alene af forhold i distributionsnettet, men også af mulighederne i det overliggende transmissionsnet. Det stiller øgede krav til koordinering, forventningsafstemning og løbende dialog med kunderne gennem ofte lange planlægningsforløb.
Derfor søger vi en kundeansvarlig for større netkunder, som kan være kundernes faste indgang til TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst og sikre en professionel og sammenhængende dialog gennem hele forløbet.
Fra kundedialog til koordinering af de rette kompetencer
Som kundeansvarlig bliver du den primære kontaktperson for vores største forbrugs- og produktionskunder. Du får ansvar for at drive dialogen fremad, skabe overblik og koordinere på tværs af organisationen, så kunden oplever én samlet indgang til TREFOR El-net.
Du skal ikke nødvendigvis være den tekniske ekspert. Til gengæld skal du kunne skabe struktur, sikre fremdrift og bringe de rette faglige kompetencer i spil på de rigtige tidspunkter.
Dine primære opgaver bliver at:
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du trives i rollen som koordinator og relationsskaber. Du motiveres af at have mange kontaktflader og evner at holde overblik over flere sager samtidig.
Din uddannelsesbaggrund er mindre vigtig end din evne til at skabe tillid, koordinere opgaver og sikre fremdrift.
Vi ser gerne, at du:
Bliv en del af Planlægning og Netanalyse
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi arbejder med planlægning, netanalyse og udviklingen af fremtidens elinfrastruktur.
Afdelingen består af specialister, analytikere og ingeniører, der arbejder med alt fra nettilslutninger og kapacitetsvurderinger til langsigtet netudvikling. Din rolle bliver at sikre, at kunderne oplever en professionel og sammenhængende dialog, samtidig med at TREFOR får den indsigt, der er nødvendig for at planlægge fremtidens elnet.
Du får en central rolle på tværs af TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst og bliver en vigtig sparringspartner for både kunder, specialister og ledelse i arbejdet med at understøtte elektrificeringen og den langsigtede udvikling af elnettet.
Vi tilbyder
Det tilbyder vi
Det er ikke kun spændende arbejdsopgaver, der venter dig i TREFOR – du får også en masse personalegoder, der gør både dit arbejdsliv og privatliv. Se her, hvilke gode du kan nyde godt af som medarbejder hos os.
Sæt et grønt fodspor sammen med os
I TREFOR sørger vi for alt det, du let tager for givet: el, vand og varme. Vi tager det som et kompliment at være klassens nørder – for det kræver kloge og digitale hoveder at styre komplekse, grønne investeringer sikkert i havn.
Skal jobbet være dit?
Vi glæder os til at modtage dit CV og en kort motiverende tekst som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Hos os er diversitet og forskellighed en styrke, og derfor er alle ansøgninger velkomne uanset køn, alder, etnicitet, civilstand og lignende.
Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Claus Schack Urup på tlf. 26 88 33 84. Du kan læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på trefor.dk. Er du mere nysgerrig, kan du også følge med ovre på LinkedIn.
Stillingen besættes hurtigst muligt og du kan søge den så længe den er online på trefor.dk