Ingeniørpraktikant i TREFOR El-net’s planlægningsafdeling

Opslået 24-06-2022

Som ingeniørpraktikant i TREFOR El-net er du med til at fremtidssikre el-infrastrukturen i Trekantområdet, så kunderne fortsat oplever en meget høj leveringssikkerhed. TREFOR El-net investerer over 100 mio. kr. om året, og du deltager i planlægningen og gennemførelsen af projekterne.
Ansøg nu

Som ingeniørpraktikant i TREFOR El-net er du med til at fremtidssikre el-infrastrukturen i Trekantområdet, så kunderne fortsat oplever en meget høj leveringssikkerhed. TREFOR El-net investerer over 100 mio. kr. om året, og du deltager i planlægningen og gennemførelsen af projekterne.

Praktikken giver dig mulighed for at koble teori med praksis og få en god oplevelse af din måske kommende arbejdsplads.

Fremtidssikring af infrastrukturen
Vi er ansvarlige for at realisere de nethandlingsplaner, der skal sikre, at TREFOR’s El-net også fremadrettet er blandt verdens bedste. Vi sikrer infrastrukturen, så der kan indpasses store mængder af vedvarende energi, som sol og vind, samtidig med, at der tilsluttes nyt elforbrug, som f.eks. elbiler, varmepumper og industri.

Det overordnede formål, udover høj leveringskvalitet, er at optimere TREFOR El-net’s investeringer, så der etableres en intelligent og robust infrastruktur til fremtidens mange spændende udfordringer.

Alsidig praktikstilling
Som ingeniørpraktikant hos TREFOR El-net er det en forudsætning, at du er nysgerrig og at du har lyst til at lære. Du får konkrete arbejdsopgaver, kommer helt tæt på vores projekter og du bliver en del af et fagligt og socialt fællesskab med både erfarne og unge medarbejdere, hvor alle hjælper hinanden.

I praktikken vil du blive præsenteret for mange forskellige problemstillinger og du skal være forberedt på både kontorarbejde og praktisk arbejde på anlæggene.

I løbet af praktikperioden forventes du at finde en problemstilling, som du kan bruge som udgangspunkt for dit bachelorprojekt.

Vi er klar til at tage praktikanter både til forårs- og efterårssemestret. Skriv gerne i ansøgning eller CV, hvornår du er klar.

Sæt et grønt fodspor sammen med os
I TREFOR sørger vi for alt det, du let tager for givet: el, vand, varme og fibernet.

Vi tager det som et kompliment at være klassens nørder – for det kræver kloge hoveder at drive komplekse, grønne investeringer sikkert i havn. 

Vi venter på dig
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Har du spørgsmål til jobbet eller TREFOR El-net som arbejdsplads, kan du kontakte el-ingeniør Claus Schack Urup på 26 88 33 84 eller afdelingsleder Ole Søgaard på olso@trefor.dk.

Du har mulighed for at læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på trefor.dk.

Ansøg så hurtigt som muligt, da vi løbende inviterer til samtaler. 
 

Kontakt
  • Claus Schack Urup
  • 26 88 33 84
Ansøgningsfrist
  • Hurtigst muligt
Hvor
  • TREFOR El-net, Kolding