Vil du lede projekter, der holder samfundet kørende? Bliv projektleder i El-forsyningen
Opslået 13-04-2026
Opslået 13-04-2026
Har du mod på at føre projekter sikkert i mål – og vil du være med til at sikre og udvikle elforsyningen i Trekantområdet? Så er det dig, vi leder efter.
Få en nøglerolle i den grønne infrastruktur
Som vores nye projektleder bliver du en del af El-forsyningen – en afdeling med mere end 40 dygtige kolleger, hvor samarbejde og faglighed går hånd i hånd. Du får ansvar for udbygning og vedligeholdelse af elforsyningsnettet i Trekantområdet – og for at omsætte projekterne fra plan til virkelighed.
Du får din egen portefølje af projekter og står for koordinering af ca. 10 udekørende teknikere. Du sikrer, at opgaverne bliver løst til tiden og i en kvalitet, der holder i længden. Du er ofte med "i marken", hvor du afklarer udfordringer og sikrer fremdrift. I hverdagen får du tæt sparring med dine projektlederkolleger, støtte fra en teknisk koordinator og hjælp til økonomi og administration fra vores projektassistent – så du kan holde fokus på overblik og ledelse.
"Du får ansvar for dine egne projekter – men bliver samtidig en del af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og deler viden."
– Henrik Pedersen, teamleder
Dit eget team og tætte samarbejder
Elforsyningen er servicepartner for TREFOR El-net og står for drift, vedligehold og nyanlæg. I El-forsyningen arbejder vi i mindre teams, hvor hver projektleder har sit eget teknikerhold og ansvar for daglig planlægning og ledelse.
Udover planlagte projekter kan der forekomme akutte opgaver – vi gør en ære ud af at sikre, at der altid er strøm i kontakten. Derfor kan der lejlighedsvis være opgaver uden for normal arbejdstid, som håndteres i samarbejde med vores døgnbemandede driftsovervågning og teknikere på vagt.
Din baggrund
Du har formentlig en baggrund som elinstallatør, maskinmester eller lignende, gerne med erfaring inden for branchen. Det vigtigste er, at du har erfaring med at planlægge og koordinere arbejde for udekørende teknikere.
Du taler og skriver flydende dansk og kan kommunikere på engelsk. Du har kørekort og egen bil til rådighed, da du skal kunne komme rundt til dine projekter. Har du den lovpligtige koordinatoruddannelse, er det et plus – ellers sørger vi for, at du får den.
Vi tilbyder
Vi ved, at et jobskifte er en stor beslutning – og at det kræver den rette kemi, før et match føles rigtigt. Kan du se dig selv i nedenstående, kan du meget vel være vores kommende kollega.
Hos os får du:
Fleksible arbejdstider og en sund work-life balance
En spændende stilling med stor mening i en samfundskritisk branche
Mulighed for at præge og udvikle vores arbejde med el-forsyning
Gode muligheder for efteruddannelse og faglig udvikling
Et fagligt stærkt og engageret team
Et stærkt socialt fællesskab med fokus på både mental, fysisk og social trivsel
Se her, hvilke gode du kan nyde godt af som medarbejder hos os.
Skal jobbet være dit?
Vi glæder os til at modtage dit CV og en kort motiverende tekst, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Hos os er diversitet og forskellighed en styrke, og derfor er alle ansøgninger velkomne uanset køn, alder, etnicitet, civilstand og lignende.
Stillingen besættes hurtigst muligt, og du kan søge den, så længe den er online på trefor.dk.
Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte teamleder Henrik Pedersen på mobil: 20 84 24 63. Du kan læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på trefor.dk. Er du mere nysgerrig, kan du også følge med ovre på LinkedIn.