Landis+Gyr skal udskifte 93.000 vand- og varmemålere hos TREFOR
PRESSEMEDDELSER • 27-11-2024, 12:30
PRESSEMEDDELSER • 27-11-2024, 12:30
TREFORs målerpark består af 56.300 vandmålere og 36.900 varmemålere, som står over for at skulle opgraderes. Den opgave har Landis+Gyr vundet som et led i en omfattende aftale om drift og vedligehold af målerne.
”Udskiftningen af vores 93.000 målere er en vigtig del af moderniseringen af TREFORs vand- og varmeforsyning. Med målerne fra Landis+Gyr kan vi optimere og overvåge vores forsyninger endnu bedre, samtidig med at detaljeret data giver den enkelte kunde kontrol over sit forbrug, øget tryghed og bedre muligheder for at spare på vand og fjernvarme,” siger Johannes Dalegaard Guldbæk, direktør i TREFOR.
Hos Landis+Gyr ser man frem til at skulle samarbejde med TREFOR de næste mange år.
”Vi er stolte over at være en del af TREFORs fremtid og udvikling. Vores systemer og målere leverer pålidelige og præcise data, og vil dermed bidrage til mere bæredygtigt forbrug af vand og varme hos forbrugerne. Sammen med TREFOR hjælper vi kunderne med at få indsigt i deres forbrugsmønstre og bidrager til, at kunderne dermed kan tage ansvarlige valg,” siger Kjeld Gade, landechef i Landis+Gyr.
Aftalen mellem Landis+Gyr og TREFOR omfatter både udskiftningen af alle vand- og varmemålere i Trekantområdet, samt drift og vedligehold af målerparken de kommende 15 år.
Besparelser og tryghed
Selve udskiftningen af målerparken forventer Landis+Gyr at gennemføre i løbet af 2026 og 2027. Når målerne er skiftet, kan beboere og erhvervskunder i TREFORs forsyningsområde se frem til flere fordele:
Vandmålere kan måle temperaturen på drikkevandet og dermed advare om frost, så man undgår frostsprængte rør.
Varmemålere kan registrere detaljer som energiforbrug, flow og temperaturforskelle, samt bedre overvågning på installationen.
Om Landis+Gyr
Landis+Gyr er en førende global leverandør af integrerede energistyringsløsninger. L+G måler og analyserer energiudnyttelsen for at generere analyser og løsninger for kunderne til Smart Grid og infrastrukturstyring, der gør det muligt for forsyningsselskaber og forbrugere at reducere energiforbruget. L+Gs innovative og gennemprøvede portefølje af software, tjenester og intelligent måler- og sensorteknologi er en nøglefaktor til at dekarbonisere samfundet via nettet.
Efter at have sparet vores klode for ca. 9 millioner tons CO2 i 2023, via samarbejde med vores kunder, forventer vi at fortsætte denne trend.
Landis+Gyr har eksisteret 1896. Med en omsætning på 15 mia. DKK 2023 og beskæftigelse af 6.900 talentfulde mennesker fordelt på fem kontinenter er vi klar til fremtidens udfordringer.
For mere information, besøg venligst vores hjemmeside www.landisgyr.com.