logo
Oversigt     Udskriv denne side
 
 
Forside Nyheder Om TREFOR Job i TREFOR Presserum For installatører
Privat Erhverv
 
 
 
 
 
 
 

 
 

 

TREFOR - et multienergiselskab i udvikling

 
 
 
TREFOR leverer hver dag el, fjernvarme og drikkevand til tusindvis af husstande i hele Trekantområdet.

I TREFOR er vi gået fra at være en traditionel forsyningsvirksomhed til at blive en moderne og vækstorienteret energivirksomhed, som arbejder målrettet på at skabe merværdi for kunderne og koncernen.

Med TREFOR er du sikret strøm i kontakten, frisk drikkevand og fjernvarme i radiatoren, men koncernens forretningsområder spænder mere bredt end tidligere, og vores vækst sker også på andre energirelaterede områder.

TREFORs energirådgivning hjælper private kunder og virksomheder til en lavere energiregning og et bedre klima, mens entrepriseselskabet udfører mange forskelligartede opgaver bl.a. el, vvs, ventilation, køleteknik, fiberteknik, automatik, klimastyringer, brandalarm, sikring samt adgangskontrol. TREFOR Bredbånd udruller lige nu et fremtidssikret fibernet med ubegrænsede internethastigheder, knivskarpt tv og billig telefoni.

Vi har i det hele taget øget de kommercielle aktiviteter og ekspanderet, hvor det har været muligt således, at den kommercielle del i dag udgør over halvdelen af den samlede omsætning. Med en årlig omsætning på op mod 2 mia. kr. er TREFOR blandt landets største energiselskaber. Vi er vokset med mere end 350 medarbejdere de sidste fem år og er med ca. 650 medarbejdere i dag en af Trekantområdets største arbejdspladser.

Skiftet fra traditionelt forsyningsselskab til moderne multienergiselskab betyder, at TREFOR både har aktiviteter der er udsat for konkurrence på vilkår med andre erhvervsvirksomheder og aktiviteter, som forsyning af el, vand og varme, der ikke direkte er udsat for konkurrence.

I TREFOR følger vi i overensstemmelse med Energitilsynet og lovgivningen bl.a. et internt overvågningsprogram vedr. eksempelvis forsyning af el, der beskriver regler og forretningsgange, der skal medvirke til, at sikre en klar adskillelse mellem el-netselskabet og de øvrige selskaber.

Programmet skal bl.a. fastlægge de ansattes specifikke forpligtelser for at opfylde dette mål. Det kan være regler om, hvilke oplysninger der er fortrolige, hvordan vi sikrer en korrekt selskabsmæssig, ledelsesmæssig og regnskabsmæssig adskillelse af aktiviteter i henhold til lovgivningen, hvordan vi sikrer, at de aftaler, som indgås med andre virksomheder, bliver indgået på markedsbestemte vilkår, at de ansatte i deres kontakt med kunderne ikke må favorisere bestemte kommercielle selskaber, kundegrupper o.l. samt hvordan prisfastsættelse af fx TREFOR El-nets ydelser sker på ens og ligeværdige vilkår for kunderne.

Hvert år anmelder vi desuden en årsberetning til Energitilsynet om overvågningsprogrammet med beskrivelse af de forretningsgange og tiltag, der sikrer den klare adskillelse af aktiviteterne. Rapporten offentliggøres også på TREFOR El-nets hjemmeside (læs seneste rapport her)

Adskillelsen mellem kommercielle aktiviteter og forsyningsaktiviteter er en opgave vi i TREFOR tager seriøst og som nøje bliver kontrolleret gennem koncernens interne kvalitetsstyringssystem. Derudover kontrollerer ekstern revision løbende, at der sker en regnskabsmæssig adskillelse mellem aktiviteterne, og samtidig at TREFORs selskaber handler med hinanden på helt lige konkurrencevilkår, som øvrige aktører på markedet i overensstemmelse med SKATs regler for "Transfer Pricing". Det betyder blandt andet, at der bydes på opgaverne internt i koncernen i forbindelse med både rammeaftaler, licitationer og andre større eller mindre opgaver.

TREFOR udarbejder og ajourfører løbende den lovkrævende transfer pricing dokumentation, som viser hvorledes priser og vilkår er fastsat og denne forelægges SKAT på forlangende.




NYHEDER DRIFTSINFO



AKTUELT

 
 
 
Om TREFOR
Organisation
Repræsentantskab
TREFOR og miljøet
Samfundsansvar
Job hos TREFOR
Sponsorpolitik
Find det hurtigt
El
Fjernvarme
Naturgas
Solceller
Varmepumper
Jordvarme
Energirådgivning
Bredbånd
Nyt fra TREFOR
Nyheder
Presserum
Arkiv
Tilmeld nyhedsbrev
Selvbetjening
TREFOR Selvbetjening
TREFOR Energi App
Manualer og guides
Mit Waoo!
Indberet energibesparelser
Tilmeld nyhedsbrev
 Privat     Erhverv
 

TREFOR A/S - Kokbjerg 30 - 6000 Kolding - Telefon 79 33 34 35 - trefor@trefor.dk Persondatapolitik
 
sitelist.html